Varmt velkommen til LivsRideKunstens verden

LivsRideKunst – MasterClass
Kalil-i-bladeEt nyt og helt unikt koncept som giver dig mulighed for at forstå ridekunsten på et dybere teoretisk, kropsligt og ‘spirituelt’ plan.
Som deltager er du med alle fire gange. Det betyder vi kan gå meget dybere ind i temaerne, end det er muligt på almindelige kurser.

Det er med glæde og stolthed at jeg invitere til MasterClass forløb, som uden tvivl vil gøre en kæmpe forskel og give masser af erfaringer både teoretisk, kropsligt og ‘spirituelt’ (Som spirit er beskrevet i min bog)

Både ryttere og teorideltagere tilmelder sig til hele forløbet, således at alle er med hele vejen og udvikles fra gang til gang.

Begrænset antal pladser.

Datoer og temaer for
Masterclass forløb

Skærmbillede 2013-03-13 kl. 21.23.204. januar
Longering og arbejde for hånd; Rammen om hesten i forlængning og samling. Basis gymnastisering af hesten, hjælpegivninger og førepositioner. Uddannelse af rytterhånden – både i teoridelen og i praksis med hestene.

15. marts
Den halve parade; Historie, biomekanik, følelse og uddannelse af rytterhånd og sæde. At ‘åbne’ eller ‘lukke’ sin krop, for både rytter og hest.

7K4A423912. april
Spirit;  At lede hesten som meditation, nærvær, kontakt, frihed, iagtagelse af sig selv, bodywork og ledelses og kontakt øvelser.
Denne dag kommer deltagerne med hest på banen en gang om eftermiddagen. Formiddagen bruges til bodywork.

3. maj:
Versade, traversade og ligeudretning; Formål og funktion for ridehesten. Versade og traversade i rytterkroppe samt sekundær hjælpegivning. Forskellen på kvalitet i bevægelsen og ‘lookalike’.


Tidsplan på dagene

8 – 8.30 Ankomst med heste
8.30- 9  Fælles morgenmad.
9-10 Teori
10- 13.30 En hest på banen ad gangen 30 minutter. (7 stk) (Den 12. april vil vi lave bodywork i dette tidsrum)
13.30-15: 00 Teori og fælles frokost
15:00- 18:30 En hest på banen ad gangen. (7 stk)

Sted
Jennysminde: Lillemarksgyden 13, 5560 Aarup.

hanna4Pris for hele mastercalss forløbet
Deltager med hest 3800,-  (Kun 7 pladser)
Deltager uden hest  950,-  (Max 10 deltagere uden hest)

(Boks/ridehus leje 150,- per gang. Betales kontant til Joan ved ankomst.)

Mad
Forplejning er inkl i prisen. Der vil være morgenmad samt frugt, kiks, kaffe og te under kurset. Frokosten vil være en lækker vegetarisk ret.

Tilmelding: mail@livsridekunst.dk (OBS Alle pladser både med og uden hest er optaget til dette forløb. Ønsker du at deltage i efterårets masterclassforløb, så send mig en mail med navn og tlf nr, så kommer du på ventelisten.)

Din tilmelding er gældende når beløbet er indbetalt på regi 0828 konto 0002747510 Husk at skriv ‘Masterclass + dit navn” på overførslen.

Tilmelding er bindende, men skulle du blive forhindret er du velkommen til at sælge pladsen til en anden.

Velkommen til min verden.
/Maja Caspersen

LivsRideKunst
-Akademiet

”En af de ting jeg har holdt allermest af på mine rejser rundt omkring som instruktørelev, har været det studiemiljø der har været på rideakademierne. Det studiemiljø vil jeg derfor gerne skabe herhjemme og dele med andre der har en dyb lidenskab for hesten, som jeg selv.”

Årsstuderende 2014.
At blive ‘årsstuderende på distance’ er et unikt og alsidigt tilbud til dig:

  • Som er ambitiøs og måske en dag gerne vil tage en eller flere prøver inden for Akademisk Ridekunst, som b.la kan kvalificere dig til instruktør.
  • Der gerne vil fordybe dig filosofi, teori og LivsRideKunst.
  • Der har interesse for sædet og opstilling. Du vil lærer at sidde i perfekt balance på hesten og samtidigt kunne “se” ind i hestens krop med sædet.  -Herfra vil du lære at ride alle øvelser for sædet!
  • Dig der er nybegynder og starter helt fra starten.

Periode for forårssemester 2014:
Årets første semester strækker sig over 5 måneder fra januar til og med maj.
Jeg underviser nu så meget, at jeg I år 2014 kun kan tilbyder 5 pladser som  “Årsstuderende på distance.”

Et semester indeholder:

  • “Årsstuderende på distance”:
    4 x minikursus hjemme ved dig(A).
  • Jeg kører hver måned i områderne:  Fyn,  Sønderjylland, Østjylland, Århus området.

(A)Individuelt minikursus vare 2 timer og indeholder to lektioner samt en teorilektion.
Minikurserne foregår hjemme ved dig, du skal blot her lægge kørsel til prisen. (5,- kr per kilometer). Ved dårligt vejr skal vi kunne komme i ridehus. Alternativt kan tiden bruges på teori og “rytter-bodywork”.
“Distance Årsstuderende” kan med fordel samles nogle stykker i et område og derved minimere kørselsudgifterne.
Minikurserne kan også foregå ved mig på Lillemarksgyden 13, Aarup på vestfyn. Her skal du blot medbringe 50,- til ridehuskassen.

Ridekunsten er en vej, hvor hest og rytter udvikles hele livet.

Pris per semester:

“Årsstuderende på distance”

Pris: 4400,-
+ kørsel 

Betaling sker samlet ved semesterstart: Overføres via bank først i forløbet.

Der er et begrænset antal pladser, først til mølle gælder.

Send en mail til: mail@livsridekunst.dk

Velkommen i min verden.
Maja Caspersen

Skærmbillede 2013-03-13 kl. 21.23.20Du har garanteret prøvet……
Kender du det, at jo mere du ønsker noget af hesten, jo mindre gør den det? Eller måske gør hesten ligefrem det stik modsatte?  Og andre gange har du knapt spurgt, før  hesten har svaret?
For at finde ud af, hvad der foregår, kan vi sammen kigge på de forskellige elementer af LivsRideKunst-modellen.

To eksempler på hvordan ”et krav” bliver til ”en hjælper”
Her er  nogle elementer du kan undersøge sammen med din hest:

Fysisk
Er hesten ude af balance hjælper det ikke at fortsætte eller forstærke signalet yderligere. På den måde vil hesten blive tvunget til at gå imod ”hjælperen”. Falder hesten f. eks. ud over udvendige skulder, så prøv  først at flyt hestens vægt over mod tyngdepunktet/skulderen, så der kommer balance igen og ret derefter hesten op.
Det er ret heftigt at integrere dette lille danse-fif, da det virkelig er med til at skabe lethed. Prøv at lege med det næste gang hesten f.eks. går ud over en skulder.

Du har sikkert tit hørt, at du skal ”blive ved” indtil hesten responderer. Men ud fra ovenstående eksempel gælder det modsatte – Hvis hesten ikke responderer, så stop med at spørge!

Psykisk
Har du oplevet en hest, der så sur ud, da du bad den om noget? Måske har du særligt oplevet det, når der er nogen, der står og kigger og du bare så gerne vil have, at det lykkedes eller ser pænt ud. Jeg har i hvert fald prøvet det mange gange.
Indlæring og timing spiller naturligvis en stor rolle. Men det jeg finder mest afgørende – og som jeg vil dele med dig nu – er at arbejde med egen attitude.

Kalil-i-bladeEn
kæmpe aha-oplevelse
Min attitude gør en kæmpe forskel, når jeg arbejder med mine heste.  Jeg har opdaget, at hemmeligheden ligger i ”at blive hjemme ved sig selv”. Mange af mine elever har også fået en kæmpe aha-oplevelse ved at begynde at lede sig selv i stedet for at gøre noget ved hesten.

Det er samme tankegang som praktiseres i f.eks. kampkunsten Ki- Aikido og i Tantrisk Meditation.  Ved at lede dig selv bliver du mere centreret, bevidst og til stede i din krop,  dine sanser og i nuet. Når du leder dig selv, opstår der en særlig ”selvfølgelighed” for hesten, som inviterer den til ”at smelte sammen” med dig.
Hvad jeg prøver at beskrive her kan ikke forstås med ord. Det kan kun forstås gennem at erfare det. Du kan undersøge det alene, sammen med andre eller vi kan undersøge det sammen, hvis vi ses til et kursus.

Indlæring og timing er vigtig, hvilket jeg også har beskrevet i min e-bog.  Har jeg attituden ”nu gør jeg noget med dig hest og det skal bare lykkedes” så opfatter hesten det som et krav og ser enten pissed ud eller også gør den bare sin ”pligt”, men uden glimt i øjet. Ved at lede mig selv kommer der et andet nærvær og opmærksomhed ind i træningen. Og hestene elsker, når vi gør det. Det er her den daglige træning bliver til meditation i bevægelse for to – nemlig dig og hesten.

Vi ses en dag derude. 
/Maja Caspersen

Logo uden tekst