Sommer Akademi 2018

,

Hvad er Sommer Akademi?
Hvert år inviterer Bent Branderup alle, nye og gamle medlemmer af ridderskabet, til et sommerakademi.  Medlemmerne af ridderskabet består af passionerede ryttere med masser af praksiserfaring, der minimum har har bestået longe, groundworktesten samt testen fra ryggen,  væbnerprøven.

Hvordan er atmosfæren?
Jeg oplevede stemningen på årets sommerakademiet som meget åben, nysgerrig, ydmyg….Og ja, temmelig nørdet naturligvis;-).  Bent siger ofte at den eneste forskel på en ‘beginner’ og en ‘advanced beginner’ er at den ‘advanced beginner’ har lavet flere fejl end begynderen nogensinde kunne forestille sig. Det er en indstilling jeg kan mærke, skaber et rigtig godt miljø i hele den Akademiske hesteverden.

Et helt særligt år for mig?
I år var et særligt fantastisk sommerakademi for mig, da jeg sammen med to fantastiske dygtige kollegaer havde æren af at lave workshop under temaet: BODYAWARENESS.
Sommerakademiet plejer at være præget af rigtig meget stimuli til hjernen og ja naturligvis en ’akademisk’ tilgang, med den nyeste forskning, hvilket jeg også værdsætter. Men mit hjerte boblede af glæde over, at der var afsat intet mindre end 1,5 timer til at danse, sanse, bevæge, lege. Kort sagt at udvikle vores kommunikations-instrument – kroppen.

Vi delte den meget store gruppe op i 3 mindre grupper og afholdte 3 forskellige workshops, som grupperne roterede imellem. Janna Behrens fra Tyskland afholdte en fantastisk danseworkshop. Anna Eichinger fra Østrig en grænseudvidende og legende Teaterworkshop.

Hvad indeholdt min workshop på Sommer akademiet?
Jeg afholdt en workshop med udgangspunkt i bevægelses-kommunikation.
Den indeholdt:
– Legende dans til opmuntrende musik, hvor deltagerne efterlignede mine bevægelser.
– Udvikling af skulderbladenes frie bevægelse på brystkassen.
– At finde bevægelser i egen krop, som hjælper kroppen til at ’åbne’
– Øvelser for at starte en bevægelses intention fra kroppens center.

Hvad kan hestemennesker få ud af øvelser som disse?

  • Udvidelse af kropsbevidstheden som afgør, hvordan vi er i stand at omsætte en viden/teknik eller en indre intention til en kropslig kommunikation, som kan guide hesten soft og præcist.
  •  Når rytterens skulder bliver friere og mere åbne, kan hesten lettere forstå hvad vi mener når vi beder den om lethed på forparten og fri bevægelighed i skulderne.
  • Udvikler rytterens evne til at sanse og udtrykke ’energiens intention’ både fra jorden og fra ryggen.
  • Fremlokker og styrker den, ellers ofte hengemte kompetence, -playfulness.
  • Fordyber relationen til sig selv og dermed også hesten.
  • Få klarhed over hvilke bevægelserkvaliteter som er velfunderet og hvilke der med fordel kan udvikles, for at udvide kommunikationsevnen.
  • Udvider dit kropssprog, ekspressive udtryk og udvikler din udstråling, ikke kun sammen med hesten, men også i din hverdag.

Kort sagt var det et fantastisk sommerakademi hos Bent Branderup i år. Nederst på siden her, finder du en lille film med resume fra sommerakademiet klippet af Kathrin Branderup – Tannuos.

Foto: Anne Mette Graumann

Nyt i uddannelsesgruppen
Her midt i august mødtes LivsRideKunst uddannelsesgruppen for 2. gang i år. Det var to skønne dage, hvor jeg som noget nyt opstartede individuelle samtaler. Her får alle studerende en personlig vejledning af mig, med udgangspunkt i guidestones og den studerens egne drømme med heste.

Glade dansemedhestelige hilsner fra Maja

ps. Jeg har en håndfuld gamle elever der allerede har arbejdet grundigt med de forskellige elementer i guidestone-strukturen. Så det ser ud til at der allerede er nok medlemmer i LivsRideKunstner -fællesskabet til et træf allerede næste sommer. Det glæder min inderste indre kerne, for der er ikke noget så smukt som åbne og udviklende fællesskaber.
I LivsRideKunstner fællesskabet mødes vi om fordybelsen. Vi mødes om passionen for udvikling af kropsbevidsthed og kommunikation sammen med hestene, med den Akademiske Ridekunst som fundament.