Bent Branderup på Fyn

,

Kursus den 9, 10.  November 2019
Bent og TysonDet er med fornøjelse at jeg kan byde Bent Branderup velkommen på Fyn 2019. Dette er en udsøgt chance, for alle med interesse i Akademisk Ridekunst. Bent Branderups undervisning er særligt pædagogisk og logisk opbygget, så vi almindelige ryttere kan tilegne os den komplekse viden fra de gamle mestres ridekunst.
Du kan komme og tage del i Bents teorilektioner, samt at se erfarne ryttere arbejde med deres heste, under Bents kyndige vejledning.

Program
Lørdag
09.00 – 10.00 Teori I (Alle kommer i god tid og er klar til at lytte kl 09)
10.00 – 14.00 Ridning I.
14.00 – 15.00 Frokost pause
15.00 – 16.00 Teori II
16.00 – 20.00 Ridning II

Søndag
09.00 – 10.00 Teori I
10.00 – 14.00 Ridning I
14.00 – 15.00 Teori II og afslutning.


Sted
Jennysminde:
Lillemarksgyden 13,
5560 Aarup.

Pris
1-Rideplads: 3 lektioner 4350,-

-Boks og ridehusleje er 300,- kr som betales kontant til Joan ved ankomst.
(Ankomst fredag aften + 50,- til Joan.)
Ankommer du lørdag morgen, så kom i GOD TID, så der hviler ro i både hesten og dig, inden vi starter.

Er du interesseret i en plads med hest så kontakt Maja Caspersen for at komme på interesselisten. pt.

Teorideltager 900,- for begge dage.
Kun lørdag 800,-
Kun søndag 400,-
OBS: Teorideltagere bedes medbringe egen stol til ridehuset.
Begrænset antal teori pladser.

Mad
Ryttere: I prisen er incl vegetarisk frokost lørdag og en sandwich søndag. Medbring snack og andre forfriskninger til resten af dagen. Termokurs kan anbefales at medbringe. 🙂

Teorideltagere: Medbring din egen frokost, snack, varmt at drikke, tæpper, huer og tag de lange underbukser på ;-). Vi bliver mange mennesker denne weekend, derfor sidder teorideltagere i ridehuset og spiser frokost. Medbring selv service hvis du skal bruge det.

Generelt:
-Sid for så vidt muligt stille under lektionerne og tag generelt hensyn så hestene ikke bliver ukoncentreret/urolige.
– Når der er hesteskift kan du gå på toilet, åbne lynlåsen ect. 🙂
– Du kan ikke tage for meget tøj på. Det er altid KOLDT i et ridehus.
– Der må ikke filmes under teori. Du må ikke filme eller tage billeder af rytterne, med mindre dette er aftalt på forhånd med pågældende rytter.
– Teorilektionerne foregår indendørs, resten foregår i ridehuset. Under ridelektionerne er der muligt, at gå ind og varme sig i teorilokalet, hvis man alligevel skulle være blevet kold.
– Vær med til at skab en varm atmosfære, der skaber de bedste betingelser for læring. For nogle deltagere med hest, kan det være lidt nervepirrende at ride på et Bent kursus, hvor mange kigger på. Så send rytterne en taknemmelig tanke, for at de stiller sig selv og hesten til rådighed for alle, som studiemateriale, så vi alle kan lære.<3

Tilmelding
Send en mail med med dit navn og ønske om tilmelding til:  mail@livsridekunst.dk.
Når du har indbetalt beløbet, skrives du på deltagerlisten.
regi 9860
konto 0000406635

Husk at skriv “BB+dit navn” på overførslen.
Tilmelding er bindende, men skulle du blive forhindret er du velkommen til at sælge din teoriplads til en anden.

Overnatning
Du kan overnatte 1 km fra gården på www.fjelstedskovkro.dk: Eller google dig frem til et bed&breakfast i nærheden.

Varmt velkommen til et spændende og lærerigt kursus:-)

/Maja Caspersen
LivsRideKunst