I denne uge er jeg i Sverige for at besøge mine to kollegaer Lina www.petersdotter.com og Jennie www.passionofmine.blogg.se
I dag har jeg været syg med hoste og forkølelse…æv… Men der skal nu mere til at holde mig inden døre;-)  I dag har vi haft en rigtig spændende dag med hestetræning  og studier af hoftens rotation, stilning i nakken og arbejdet ved hånden.
Her er en lille forårsvideo fra gården:

 

Endelig er det lykkedes at finde en hest jeg havde råd til og som rørte mit hjerte. Cascade, som jeg har valgt at kalde Calil, er en Barockpinto hoppe på 4 år. Når føllet fravænnes kommer hun hjem til min stald 6. juni. Således vil de Årsstuderende være med til at opleve hendes allerførste træningsdag 8 juni.
Calil er 75% friser og 25% Hollandsk varmblod. Hun har en utroligt skøn mild og kraftfuld karakter. Hun ligner ikke nogle af mine andre heste, så hun bliver fantastisk spændende at uddanne.
Videoen her er optaget, da jeg var ude at se på Calil første gang sidst i februar.
Denne film er den første i Calil’s filmkarriere

 

Jeg er lige kommet hjem fra en inspirerende “Public Evening Work” ved Bent Branderup.
Bent viste hvordan arbejdet ved hånden foregik, både med unge heste og med ældre heste der mestrede “skolerne over jorden”. Derud over nød vi synet at aftenens træning, hvor jeg især blev inspireret samlingen i skridt, via diagonalisering, Bent viste med sin 5 års knapstupper hingst Tablo
Jeg var af sted med en flok elever, så hestesnakken og de spændende diskussioner, fik den 2 timers køretur til at føles som en svip tur;-)

Bent holder Public Evening Work den første onsdag i hver måned. Se info her.  www.knighthoodoftheacademicartofriding.eu
Hvis du vil fylde en bil, kan du fx bruge forummet til at komme i kontakt med andre nysgerrige.

http://www.youtube.com/watch?v=sSxEcNtMm2g&feature=player_embedded

Tit modtager jeg skønne mails som denne:
Denne Mail er fra Gitte:
“Sådan så det ud, da Luffe i dag fik øje på mig, da jeg kom gående med kapsun og pisk på folden. Han kom i strakt galop ned til mig hele vejen oppe fra den anden ende af græs-folden for derefter at stå bomstille og sænke hovedet, så jeg kunne lægge kapsunen på ham. Det er da simpelthen for fedt :-)”
Gitte

Jeg har lavet et lille forum, hvor vi kan følge hinandens daglige træning, udveksle og dele tips og ideer. Derudover er det  også et sted, hvor der kan arrangeres fællesture, kurser og fælles træning sammen med andre “heste nørder”.  Der er selvfølgelig også plads til at diskutere stort som småt.

Jeg glæder mig til et forum med en venlig, positiv tone, hvor alle forstår og respekterer at vi alle gør vores bedste og altid vil lære. Således vil vi skrive i en hjælpende og opmuntrende tone til hinanden.  🙂