Temakursus ”Bøjning, formgivning og fremad” d. 10, 11 Oktober
LivsRideKunst for Alle
Formålet med dette kursus er at finde og forbedre bøjning, formgivning og fremad. Når disse tre ting fungerer kan hesten bevæge sig balanceret og afspændt i alle gangarter. Du vil desuden opleve at alt andet du bygger ovenpå bliver meget lettere.
Der er gennem tiden opstået mange gode øvelser og forklaringer til at arbejde med netop de tre ting. Desværre er der også, i min optik, opstået mindre heldige udfald på vejen, så vi gennem tiden har set en del heste som har været overbøjet, for langsomme, for hurtige, ikke afslappet i træningen osv.
Uanset hvilket niveau du træner med din hest på, så er det næsten altid de samme ting du kan forbedre. Det gælder både arbejdet fra jorden og i ridningen:
– At hesten forlænger hele sin overlinie, så hesten ikke forkorter sin overlinie en eller flere steder, typisk lige foran manken.
– Hesten bøjer jævnt i kroppen og ikke overbøjer ved at bøjer sig for meget i halsen og for lidt i kroppen når du rider på cirkel.! Hesten kan ikke bøje ret meget i kroppen, derfor synes det ikke af meget. Derfor skal øjet og sædet skoles til at se den lille men gode bøjning.
– Hesten kommer tilpas fremad så bagbenene svinger fremad. Mange har udfordringen at hesten ikke kommer nok fremad, eller den løber mod hånden.
– Hestens skuldre i balance så den kan føres med lethed mellem tøjlerne eller en fx cordeo. Kan skuldrene kan ikke føres mellem tøjlerne, behøver hesten en bedre forståelse og/eller bedre balance.
Kursets indhold:
Hestens Krop: Du vil få svar på hvorfor, hvad og hvordan overnævnte udfordringer løses i praksis. Hvad skal hesten mentalt forstå? -Med hvilke øvelser balanceres den enkelt hest bedst.
Rytterens krop: Øvelser der giver dig en forståelse for stilling/bøjning i dit sæde/krop. Samt erfaring med forlængning af ‘din overlinie’ og balance/holdning/energi og kropssprog både fra jorden og til hest.
Sensitivitet og spirit: Hvornår har vi med en fysisk ubalance at gøre og hvornår har vi med en mental/emotionel ubalance at gøre? Hvis sindet/sjælen åbnes, balanceres og der skabes en ægte kontakt, der vil hestens krop ofte balancere sig af sig selv!
Det praktiske:
Der er kun 7 pladser med hest på kurset, samt 6 pladser uden hest.
Alle equipager vil være på banen både lørdag og søndag.
Tid og dato:
Lørdag d. 10 oktober 11- 18
Søndag d. 11 oktober 9 – 16
Sted: Jennysminde: Lillemarksgyden 13, 5560 Aarup
Pris:
Deltager med hest 1400,-
Deltager uden hest 500,-
I prisen indgår også økologisk vegetarisk frokost samt kaffe, te og snack.
Deltager med hest medbringer 300,- kr kontant som betales til Joan for boks og ridehusleje.
Tilmelding: mail@livsridekunst.dk
Når du har overført beløbet har du sikret dig din plads.
Bankinfo: regi 9860 konto 0000406635
NB -Tilmeldingen er bindende og beløbet refunderes ikke ved afbud.
-Kurset her er for privatpersoner. Derfor kan det ikke trækkes fra i skat, hvis du har en hestevirksomhed.