Måske peger denne video på noget centralt i RideKunsten ?
Bevægelse sammen er smuk. Når adskillelsen ophører mellem hest og rytter, mellem de enkelte svingende kugler i videoen og imellem dig og mig…. Så opstår et særligt rum hvor bevægelse bare opstår uden nogen grund, hensigt eller forventning.

Nogle gange ses et smukt mønster… andre gange synes det som ‘kaos’ for vort øje og det veksler hele tiden …. Måske er det præcis sådan ridning og livet fungerer?