Efteråret var fyldt med spændende tiltag, kurser og foredrag. I oktober og november holdt jeg to foredrag for foreningen Skeifa, med overskriften ”Fra Unghest til Ridehest.”

Sommer på Gotland 2010.

Folk tog rigtig godt imod foredraget, var nysgerrige og stillede mange gode spørgsmål. I det nye år vil man også kunne finde info om foredrag på min hjemmeside. En af mine vigtigste visioner er, at så mange mennesker som muligt får mulighed for at kunne lære om ridekunsten. Og netop foredrag er en god måde at få inspiration på for mange forskellige slags ryttere.

Sommerakademi 2010. Årets tema var udvikling og formidling af rytterens sæde. Bent Branderup var grundig med alle detaljerne.

Jeg har siden først i december deltaget i Marijke De Jongs ”Straightnesstraining homestudy program”. Marijke er utrolig dygtig til at beskrive hestens mange forskellige ”skævheder” og hvordan man skræddersyr uddannelsen, så hesten bliver lige stærk og smidig i begge sidder, så den kan ligeudrettes. Til ”Vintereinspiration” 12. januar vil jeg blandt andet fortælle om Marijkes ”Straightnessprogram.”

I september deltog jeg i et "one day seminar" med Jamie Jackson om "Natural hoofcare og Paddockparadise"

Det er meget vigtigt for mig hele tiden at kunne lære mere, forstå og fordybe mig i livet og i ridekunsten. Derfor er det nye år allerede planlagt med mange spændende ting. Nogle af de ting der skal ske er studier af de gamle mestre i februar . I april går turen 14 dage til Gotland, hvor jeg, i samarbejde med Hanna Engström, skal undersøge og udvikle hvorledes rytterens kropsbevidsthed trænes og forbedres bedst muligt. Kalenderen på hjemmesiden vil snart blive opdateret, så du kan følge med i, hvor og hvornår jeg underviser, så det er nemmere at ”hægte sig på”.

Lina Petersdotter og jeg ved den gamle mur i Visby.

Visioner og drømmene har også fået plads til at spire denne vinter. En af dem er et meget spændende samarbejde med Lina Petersdotter (www.petersdotter.com) Til fælles har vi interessen for grundigt basisarbejde, hvor balancen og harmonien grundlægges som et solidt fundament. Samt at give alle mulighed for at kunne studere ridekunsten uanset økonomi eller type af hest. I løbet år 2011 vil jeg fortælle mere om, hvad dette spændende samarbejde vil føre til.

Tusind tak for det år der er gået. Jeg glæder mig utroligt meget til at kunne dele og studere livsridekunsten sammen med alle jer i det nye år.

/Maja Caspersen

Livsridekunst. -kom langt på trods af vinter.

”Vinter med sne, kulde og glatte veje er blot en mulighed for fordybelse”

Fem gange i løbet af vinteren bydes du velkommen til fordybelse i ridekunsten. Den fordybelse som kan være svær at give sig tid til, men som gør den store forskel. Den forskel som gør samværet og ridningen til en livsbekræftende tid med din hest!
Du har mulighed for at modtage en eller to lektioner på en og samme dag.

Vil øge din forståelse tilbydes også teori. Du kan booke ”introduktionspakke”(for nye elever) eller ”Uddannelsespakken”. Se priser her.

Er I nogle stykker som ønsker undervisningen og teori, så kontakt mig for et tilbud.

Der vil være et fokusområde hver gang, således du for mulighed for at lære om forskellige aspekter af Ridekunsten. Alle lektioner er individuelt tilpasset så du og din hest får det største udbytte.

Lørdag 27 november: The art of longing -Lær muskelopbyggende , balancerende og smidiggørende longering.

Søndag 12 december: Udvikle dit sæde til hest del 1 – Føl dig fri, balanceret og sikker på hesteryggen.

Lørdag 22 januar: Versade og traversade med kvalitet for øje. -lær dig at se forskel på kvalitet og ”lookalike”.

Søndag 13 februar: Udvikle dit sæde til hest del 2 – Lær hvilke og hvordan dit sæde kan modtage informationer fra hesten.

Søndag 27 marts: Få finere hjælpere og næsten usynlig kommunikation med hesten. Rytterens hjælpere er i fokus: Sædet, vægt, schenkler, hånd, sindet.

Pris 250 kr inkl moms, pr lektion a ca 35 min.

Undervisningen starter kl 9. ring eller mail for booking.
Kun et begrænset antal pladser, så skynd dig.

Sted: Ridehus på Ørbækvej 848, 5863 Ferritslev (Ridehusleje 30 kr per rytter, medbringes i kontanter)

Vel mødt.
Maja Caspersen


31 oktober 2010.
Jeg var på utroligt inspirerende Hanna Engström kursus her i weekenden. De to mest gennemgående temaer på kurset var:
Diagonalisering; Et bagben griber ind og løfter diagonal skulder. Når begge bagben griber ind, bringes hesten balance. Begge skuldre bliver frie og derved mere løftet. Hestens bevægelsen er nu naturlig og harmonisk, med en rytter på ryggen!
Rid med billeder: Nogle menneske eller heste kroppe har så vanskeligt, at visse ting ikke kan lade sig gøre ved fysisk kommunikation, altså rytterens hjælpere. Heldigvis er heste meget sensitive. Jeg oplevede de utroligste eksempler på, hvordan at hest og rytter, via “billeder i rytterens sind” pludselig kunne gøre sig fri af gamle negative  bevægemønster og dansede sammen med den smukkeste lethed.

/Maja Caspersen

For mange kan hesteraktiviteterne og motivationen godt gå lidt i stå om vinteren. Det er koldt, mørkt og ridebanen står under vand. Men heldigvis kan vi sagtens inspireres og bevæge vores krop og sind, uden vi sidder på en hest. Derfor vil jeg gerne byde jeg dig velkommen til ”Vinterinspirations klubben”.
I ”Vinterinspirations klubben” holder vi krop og sind i balance og fordyber os i Livsridekunsten via praktiske øvelser og teori.
Klubben mødes fire gange i en hyggelig atmosfære, hvor alle er velkomne. Der vil være te på kanden og lidt frugt eller kage.
Tid: 19 –21.
Sted: Bjørnemosevej 255, 5260 Odense s
Pris: 200 kr. inkl. moms for alle fire gange.
Tilmelding: mail@livsridekunst.dk
Program:
8. december 2010:
Aftenen byder på et program af øvelser, jeg særligt har udvalgt til ryttere. Øvelser er for både krop og sind, hentet fra b.la Yoga, Ki-Aikido, Hanna Engstrøms populære ”Sitsprogram”, ”Zen and Horseback Riding”.
12. Januar 2011.
Denne aften vil jeg dele mine seneste studier, refleksioner og inspiration jeg har fået fra forskellige bøger, film og arbejde med egne heste.
9. Februar 2011:
Sædet er en fersk vare” Vi tager igen en fællestræning, så vi bliver fysisk og mentalt i ”god form” til foråret. Vi forbedrer øvelserne vi lærte i december, samt lærer nye.
16 Marts 2011:
Her har jeg nyligt været på kursus om ”Ridekunstens Gamle Mestre” ved Bent Branderup. Jeg vil denne aften gerne videregive de vigtigste elementer fra kurset.
Vel mødt
Maja Caspersen
OBS “Vinterinspiration” i marts er flyttet til den 16 i stedet for den 9 .