Uddannelsen til balanceret Ridehest
Foredrags/kursussdag
d. 29. oktober 2011

Den 29 oktober vil Maja Caspersen dele ud af sin viden omkring uddannelsen af hest og rytter.

Maja er er uddannet inden for Akademisk ridekunst og Centreret Ridning. Hun har studeret intensivt i flere år og har blandt andet haft lange praktikperiode hos Bent Brenderup og været instruktørelev ved Hanna Engström på Gotland.

Uddannelses til ridehest vil blive beskrevet skridt for skridt, så du får et overblik over hvordan du ud fra en grundfilosofi, kan bygge din hests uddannelsen op.

Om formiddagen vil vi høre om ”Håndtering og træning af unghest/ utrænede hest”. Her vil vi få svar på spørgsmål som: Hvordan kan vi være sammen med hesten på en god måde fra starten af? Hvordan forbereder du hesten fysisk og mentalt til at bære en rytter på ryggen? Hvordan lærer en hest? Hvordan longeres en hest i korrekt form UDEN indspændingstøjler?

Om eftermiddagen vil vi lærer om ”Muskelopbygning og den videre træning”, af hesten. Her vil vi få masser af gode metoder til muskelopbygning af hesten i den daglige træning.

Maja vil benytte en vekselvirkning af teori, billeder og praktiske øvelser til at vise teorien, så det anbefales at være i tøj som er behagelige at bevæge sig i.

Elsker du heste og vil du gerne lærer hvordan træning kan foregå, så hestens eller dine grænser aldrig overskrides? Så kom og vær med til en spændende og lærerrig dag, hvor du helt sikkert vil få tips og ideer med hjem til dit daglige arbejde med din hest.

Sted: Børnehaven Søhøjen, Søhøjen 58, 8381 Tilst
Tid:
Starter kl. 9 og slutter ca. kl. 17
Pris: 400 kr. inkl. frokost, kaffe, te og kage
Kontakt / tilmelding: mette_karen5@hotmail.com el. sms på 23 65 63 27 (sidste tilmelding er d. 22. oktober).

 

Vi har alle vores helt unikke vision og drøm her i livet. Jeg har en helt klar drøm, men det er ikke så ofte jeg vover at dele den med andre.
Jeg har lært at det “at være modig”, bringer mig på vejen til mine drømme. Derfor besluttede jeg mig for at samle mod og dele min vision med dig.

Min vision:
-At være med til at genskabe og udvikle ridekunsten.
-At kunne tilbyde elever kvalificeret uddannelse, så de bliver selvstændige og udvikler evnen til at kunne guide sig selv til at bringe ridningen ind i fineste harmoni på alle niveauer.
-At skabe et rideinstitut, der tilbyder undervisning og uddannelse af højeste kvalitet til alle uanset erfaring og indkomst.
– Altid gøre mit bedste for at udvikle mig personligt, fagligt og pædagogisk, så jeg kan hjælpe elever og heste til udvikling ud fra de mål og drømme, de har.

Sommer 2011

Jeg fandt lige et klip, der fint forklarer forskellen på den indvirkning som trense og kandar giver.
God fornøjelse:-)
/Maja Caspersen

Hvorfor har du hest?
Gang på gang må jeg dybt forundres og røres over den umådelige tålmodighed heste viser os… De bærer over med mange af vores svage sider. De er tavse, høj spirituelle væsner der blot venter…… De venter på, at vi en for en vil vågne. Vågne til større nærvær og indre frihed, så vi kan opleve den store frihed, glæde, styrke og kærlighed som hestene kan vise os vejen til, hvis vi vover at lære og være bevidste i nuet.
Filmen “The Path of the Horse” beskriver hvordan menneskers attitude og indstilling til heste er ved at forandres fra brug, transportmiddel, udnyttelse og sportsrekvisit, til dybere forståelse, åbenhjertethed og frihed for både hest og rytter. Flere og mennesker vil lære af hesten og det er netop det søgende sind, der gør Livsridekunstens rejse mulig.

“We can transcend the separation between ourself and others and live moment by moment. To develop this we have to see our lives as spiritual training.”!

Jeg håber du vil nyde dette lille youtube klip.
/Maja

“Centreret Ridning hjælper dig med at finde ud af hvorfor og hvordan du via din egen kropsbevidsthed, kan påvirke og følge hestens bevægelser, være i ét med den, og med lethed kunne påvirke den.” (www.centreretridning.dk)

I maj 2011 tog jeg den første del af instruktøruddannelsen inden for Centreret Ridning. Den første 4 dages clinic var utrolig spændende og inspirerende. Alt hvad jeg har med mig fra Ergoterapien og Feldenkraiz, blev nu beskrevet på en ny og nyttig måde i forhold til rytterkroppen.
Alle ryttere kan lærer Centreret Ridning. Det eneste man behøver er ønsket om et balanceret og harmonisk sæde og holdning…. og hvem ønsker ikke det?

Se et lille klip fra kurset: