Sensitiv gymnastisering fra jorden

– åbent kursus på d. 13. juni

Heste elsker at synkronisere og bevæge sig “sammen” – med flokken og med dig. Når du møder din hest med den sensitive kommunikation, som er hestens naturlige vibe, åbner du et rum, hvor bevægelse og kommunikation bliver styrkende for både krop og sjæl.

Når vi nærværende bevæger os sammen med hesten, i det gymnastiserende arbejde,  skaber vi ikke kun en sundere krop hos hesten. Vi skaber også rammen for et næsten soft og intenst nærvær sammen med hesten… En meditativ praksis i bevægelse.

På kurset dykker vi ned i Sensitiv gymnastisering fra jorden (groundwork, longe, work in hand). Alle er velkomne uanset niveau. det vigtigste er lysten til at lære mere, uanset om du skal til at starte, eller om du måske allerede arbejder med sidebevægelser.

Kurset er ideelt både for dig med unghest og for dig med en allerede tilredet hest.
For alle heste – men særligt hvis du også ønsker at ride din hest – er det afgørende, at du lærer at invitere hesten ind i balance, løfte ryggen og arbejde med en mere aktiv bagpart.

Det lærer hesten gennem nænsom, tydelig guidning og invitationer. Tøjletræk, indspænding – og en hest, man med højt pres “får til” at lave øvelser– skaber ikke den kvalitet, der gavner hesten.


Hvem kan deltage?

  • Alle er velkomne på dette kursus, friske nye som gode ‘gamle rotter’ ;-D

  • Er du helt ny i “denne verden”, skal du før du møder op have set mit gratis webinar og læst min e-bog.

Du finder link til dem herunder:

Webinar: Webinar Sensitiv Kommunikation
E-bog: Akademisk Ridekunst i 5 dimensioner


Velkommen til dig, der:

  • vil lære at styrke hestens overlinje, balance og bagpart

  • Hviler i, at det tager tid at opbygge kropsbevidsthed og læring – både for dig og hesten

  • gerne vil lære et håndværk, som åbner for at skabe bevægelseskunst sammen med hesten

  • vil opbygge jeres relation indefra og ud

  • vil træne på en måde, der føles ægte, givende og nærende for jer begge

Så er du hjertelig velkommen.

Program

Formiddag:

  • LivRideKunst Teori
  • EmbodyAwareness-øvelser for alle (uden hest)

Eftermiddag:

  • Enetimer med hest – én pr. dag pr. deltager. De andre deltagere følger alle lektionerne.
  • Afrunding på dagen.


Praktisk info

Dato: 13.  Juni 2026

Tid: Lørdag kl 9.00 – 16.

Kom i god tid så du er klar til at starte kl 09
NB. Deltagere med hest må gerne ankomme fredag mellem kl 15 – 19

Sted

LivsRideKunst
Horseballevej 18
5672 Broby

Vi vil være i teorilokalet, og ved den udendørs ridebane.
Vi tilpasser programmet efter vejret, hvis nødvendigt.


Pakkeliste for alle: 
– Madpakke og snack med til dagen
– Notesblok
– Yogamåtte og tæppe
– Medbring tøj til alt slags vejr. Vi vil være i teorilokalet og ved ridebanen, hvor der oftest er læ.
– Medbring den service, potter og pander du skal bruge i kursuskøkkenet.

For deltager med hest: 
– Foder til din hest. – Du kan også købe wrap af mig (2 ,- /pr  kg)
-Din hest kommer til at stå på en gæstefold. (Medbring regndækken og insektdækken).


Mad
Der er ikke inkluderet kost og logi i prisen.
Medbring mad til dig og din hest. Der er adgang til køleskab og tekøkken, med mikroovn og to kogeplader.

Overnatning på kursusstedet:
I telt/bil/trailer: Pris: 50,- pr overnatning. Betal til Majas mand, Achim på mobilpay 26177761. Din overførsel er også din tilmelding til en ‘camp plads’. Send også Achim en sms, om hvorvidt du telter eller sover i bil/trailer. Så ved han hvor meget han skal gøre klar og hvor.
Nb: Vi har en hane der står tidligt op, så tag ørepropper med hvis du vil sove i haven;-)
Der er også gode hyggelige B&B i nærheden.
Tilmelding
Herunder kan du kan tilmelde dig med eller uden hest.

Varmt velkommen


Pris og tilmelding:

Deltager med hest,  Inkl. 1 lektioner a ca 40 min
Pris: 1200,-
Pris for deltagere på ‘Grow’ 600,-
→ Max 6 deltagere

Deltager uden hest; Deltagere uden hest er med i teori og EmbodyAwareness på lige vilkår som deltagerne med hest.
Pris 500
Pris for dig på Grow: 250,-
→ Max 6 deltagere

NB Din tilmelding er bindende, men du er velkommen til at overdrage din plads til en anden. (Grow deltagere kan kun overdrage sin plads til en anden LRK-Grow deltager.)