Kendetegnet ved de trænere du finder her på siden er at:

  • De alle har gennemført LivsRideKunst uddannelsen.
  • De har erfaring i, og kan med indføling for hesten og bevægelseskvalitet, udfører minimum 6 ud af de 9 guidestones i praksis med hest. Det betyder at de har et godt overblik over uddannelsen af den sunde equipage i krop og sjæl.
  • De har et teoretisk fundament, samt erfaring med kropsbevidsthed for rytterens sæde og kropssproget fra jorden.
  • De har alle en god fornemmelse for at møde både mennesker og heste på en positiv måde.
  • Med LivsRideKunstens praksis og værdier som fundament, har de hver deres særlige passion og personlige udtryk. En passion de har fordybet sig særligt i, som gør netop deres undervisning unik.
  • Jeg kan på det varmeste anbefale dem alle.

LivsRideKunst Trænere:

Jylland

Foto: Anne Mette Graumann

Mille Nør er uddannet pædagog og  psykoterapeut og kombinerer gerne dette med ind i undervisningen med heste. Mille bor i Skanderborg og er skaberen bag Horndrupgård. Find Mille her.
“Vi kan ikke tænke os selv til den visdom der venter på os. Vi kan lade den folde sig ud ved at mærke efter, lade sindet være stille og finde tillid til at vi er på vej dybere ind i os selv og der vil opleve vores liv og os selv fra et helt nyt perspektiv.” – Mille Nør

Jette Skovgaard Lauridsen bor i Ulstrup mellem Randers, Århus og Silkeborg. Hun er uddannet agronom Ph.D. (landbrugsvidenskab), men har i de sidste mange år arbejdet som handicaprideinstruktør og medhjælper i ridefysioterapien. Hendes hesteliv i den akademiske ridekunst startede for 11-12 år siden. ”Min videnskabelige baggrund gør at jeg elsker at nørde og finde svar på spørgsmål, som dukker op i træningen af heste. Jeg elsker at lære nyt og kombinere det med det øvrige jeg har lært. Mine oplevelser med heste i hele mit liv og i den akademiske ridekunst, har været en væsentlig faktor i min udvikling som menneske og som hesteejer og træner. Mit ønske er at mine heste er godt tilpasse i deres krop og i deres hesteliv. At de bliver trænet på bedst mulig måde, så de kan holde til fantastiske rideture i naturen eller på ridebanen. Det ønsker jeg også for andres heste”.
Kontakt Jette: mobilnr 40459558
mail Skovgaard.jk@gmail.com

Foto til højre er taget af Anne Mette Graumann

Fyn

Joan Hingeberg Jensen er har fordybet sig særlig i læring, sunde og sjove lærings forløb for hest og rytter på alle niveauer.
Joan har mange års erfaring med undervisning af børn og voksne. Hun har en uddannelse som lærer og cand. pæd. psyk.
Joan bor på Vestfyn og driver stedet Jennysminde.
Find Joan på www.eqducation.dk og på fb her: